DRIFTSUPPORTER / IT KONSULENT
Er du nysgerrig på IT, motiveret for at lære nyt og har lyst til at udvikle dig inden for support, drift og netværk?
Vi leder efter en, der trives med en varieret hverdag, kan lide at hjælpe kunder, og som har lyst til at udvikle sig i en rolle mellem den daglige support og konsulentopgaver.
Aarhus
Om stillingen
Hos USER IT søger vi en driftsupporter, som har lyst til at udvikle sig og få en alsidig rolle mellem support og konsulentopgaver.
Stillingen er oplagt til dig, der måske er nyuddannet eller har et par års erfaring og gerne vil tage næste skridt i din udvikling. Du behøver ikke være specialist, det vigtigste er, at du er nysgerrig, motiveret og har lyst til at lære.
Du vil blive en del af både support- og konsulentteamet og får dermed en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Rollen fungerer som et naturligt bindeled mellem den daglige drift og projekterne ude ved vores kunder.
I starten vil du primært arbejde med support og drift, men i takt med din udvikling vil du komme til at deltage mere i projekter og arbejde mere med især netværk og infrastruktur.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver kommer til at variere fra dag til dag, men vil blandt andet bestå af:
- Remote support og hjælp til kundernes daglige IT-udfordringer
- Fejlsøgning på Pc’er, brugere og generelle driftsproblemer
- Almindelige supporthenvendelser
- Onsite opgaver ved kunder
- Deltagelse i projekter sammen med vores konsulenter
- Klargøring, udskiftning og opsætning af udstyr
- På sigt arbejde med netværk. Firewall, switches og Access Points.
Du kommer til at gradvist få mulighed for mere ansvar og udvikle dine kompetencer i takt med, at du bliver erfaren i rollen.
Din profil
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis, hvor mange års erfaring du har, men at du har lyst til at udvikle dig og prøve nye ting. Du har måske relevant uddannelse indenfor IT fx datateknikker, men det kan også være du har erfaring fra branchen og ønsker nye udfordringer.
Vi forestiller os at du:
- Har interesse for IT-drift, netværk og infrastruktur
- Trives i en varieret hverdag med mange forskellige opgaver
- Er serviceminded og god til at tale med både kunder og kollegaer
- Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
- Har lyst til både supportopgaver og projektarbejde
Derud over forestiller vi os, at du kan nikke genkendende til følgende:
- Kørekort til personbil
- Kendskab til Microsoft 365 og Windows-miljøer
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
Om USER IT
Hos USER IT hjælper vi virksomheder med stabile, sikre og moderne IT-løsninger, primært inden for Cloud, Hosting og IT-sikkerhed.
Vi samarbejder med kunder på tværs af brancher og fungerer som deres betroede IT-partner i hverdagen. Det betyder, at vi ikke bare leverer teknik, vi leverer tryghed, overblik og god rådgivning.
Hos os bliver du en del af et uformelt og engageret team, hvor samarbejde, sparring og godt humør fylder meget i hverdagen.
USER IT tilbyder
Hos USER IT får du en fuldtidsstilling med konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt attraktive personalegoder:
- Fleksibel arbejdstid (37 timer/uge)
- Sundheds- og tandforsikring
- Pensionsordning
- Kantineordning
- PC og mobiltelefon
- Mulighed for faglig udvikling og certificeringer
- Sociale og faglige arrangementer
Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af USER IT’s team?
Så send dit CV til job@userit.dk
