Marketing assistant / Studentermedhjælper
Er du nysgerrig på digital marketing, kommunikation og grafisk materiale og har du lyst til at arbejde med hjemmeside, SEO, SoMe og marketing i en IT-virksomhed?
Vi leder efter en studentermedhjælper, der trives med en varieret hverdag, kan lide at arbejde kreativt og struktureret, og som har lyst til at udvikle sig inden for B2B marketing.
Aarhus
Om stillingen
Hos USER IT søger vi en marketing assistant til ca. 12-15 timer om ugen, som har lyst til at hjælpe med vores daglige marketingopgaver og være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse. Stillingen er oplagt til dig, der er i gang med en relevant uddannelse, hvor du ikke behøver at være specialist, det vigtigste er, at du er nysgerrig, motiveret og har lyst til at lære.
Du vil få en bred rolle, hvor du både kommer til at arbejde med hjemmeside, SEO, SoMe, grafisk materiale og løbende marketingopgaver. Rollen passer godt til dig, der gerne vil have praktisk erfaring og arbejde med konkrete opgaver, der faktisk bliver brugt i virksomheden. Du vil have et stort ansvar for den brede kommunikation, hvor du har mulighed for at teste ideer af.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver kommer til at variere fra uge til uge, men vil blandt andet bestå af:
- Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside
- SEO-optimering af eksisterende og nyt indhold
- Arbejde med paid og organisk SoMe
- Opsætning og opdatering af kampagner og marketingaktiviteter
- Udarbejdelse af grafisk materiale til både interne og eksterne formål
- På sigt eventuelt hjælp til udvikling og optimering af interne AI-agenter
Din profil
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis, hvor meget erfaring du har, men at du har lyst til at lære, tage ansvar og prøve nye ting. Da vi gerne vil investere tid i oplæring og give dig mulighed for at udvikle dig i rollen, ser vi gerne, at du har lyst til at være en del af USER IT i en længere periode.
Vi forestiller os at du:
- Er i gang med relevant uddannelse inden for fx marketing, kommunikation, IT eller lignende (minimum 1 år tilbage af studiet)
- Har interesse for digital marketing og kommunikation
- Kan skrive klart og forståeligt til forskellige målgrupper
- Har en god visuel forståelse og øje for layout
- Trives med både kreative og strukturerede opgaver
- Er nysgerrig og motiveret for at lære nye værktøjer
- Kan arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs
Derudover er det en fordel (ikke et krav), hvis du har kendskab til nogle af de programmer og områder, vi arbejder med:
- HubSpot
- WordPress
- SEO
- Paid SoMe
Det er også en fordel, hvis du har en lille forståelse for HTML, CSS og JavaScript. Kode-delen fylder kun minimalt i stillingen, og mange af de mindre tekniske opgaver kan løses helt eller understøttes ved hjælp af AI-værktøjer.
Om USER IT
Hos USER IT hjælper vi virksomheder med stabile, sikre og moderne IT-løsninger, primært inden for Cloud, Hosting og IT-sikkerhed.
Vi samarbejder med kunder på tværs af brancher og fungerer som deres betroede IT-partner i hverdagen. Det betyder, at vi ikke bare leverer teknik, vi leverer tryghed, overblik og god rådgivning.
Hos os bliver du en del af et uformelt og engageret team, hvor samarbejde, sparring og godt humør fylder meget i hverdagen.
USER IT tilbyder
Vi tilbyder blandt andet:
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie
- En varieret hverdag med både kreative og praktiske opgaver
- Sparring og mulighed for faglig udvikling
- Et uformelt og ungt arbejdsmiljø
- Sociale arrangementer
- Frokostordning
Interesseret?
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til job@userit.dk
